Har du svært ved at holde dig fra fristelser, så kan det skyldes - i hvert fald - to områder i hjernen.

Derfor falder du for fristelser

Om du let giver efter for fristelser som chokolade, vin eller slik  er afhængig af om to specifikke områder i din hjerne er letpåvirkelige eller ej.

Markører i visse områder af hjernen, der styrer belønning og selvkontrol, viser sig i nye test at kunne afsløre om folk er tilbøjelige til at modstå eller give efter for fristelser.

Det viser en undersøgelse offentliggjort i Psychological Science, hvor forskere fra Dartmouth College med brug af MRI-scanninger har kortlagt aktiviteten i hjernen i forbindelse med at folk blev fristet.

"De fleste mennesker har svært ved at modstå fristelser i hvert fald lejlighedsvis, selv om der er forskel på hvad der lokker dem," siger forfatterne bag undersøgelsen Rich Lopez og Todd Heatherton. 

"Den overordnede motivation for vores arbejde er at forstå, hvorfor nogle mennesker har større problemer end andre med at stå imod fristelser."

Forskningsresultaterne viser, at aktiviteten i belønningsområder af hjernen ved synet af appetitvækkende mad på billeder afslører om folk oftere giver efter for madlyst og andre lyster i det virkelige liv.

Derimod viser aktiviteten i præfrontale områder af hjernen, som står for selvkontrol, hvor stor evnen til at modstå fristende fødevarer er.

Lopez og kolleger brugte funktionel MRI (fMRI) til at undersøge samspillet mellem aktiviteten i de to områder af hjernen for at se, om samspillet mellem disse regioner kan afsløre hvor gode mennesker er til at kontrollere deres lyst til mad i dagligdagen.

Forskerne rekrutterede derfor 31 kvindelige deltagere til at deltage i et indledende fMRI scanning, hvor de skulle udføre to vigtige opgaver.

I den første blev deltagerne præsenteret for forskellige billeder bl.a. nogle kalorierige fødevarer som desserter, fastfood og snacksm og bedt om at angive om hvert billede var taget indendørs eller udendørs.

I den anden opgave blev deltagerne bedt om at trykke eller ikke trykke på en knap på grundlag af de specifikke tidskoder, der følger med hvert billede, en opgave designet til at måle deres selvkontrol.

I den efterfølgende uge blev deltagerne på forskellige tidspunkter flere gange om dagen bedt om at oplyse deres madlyster og spisevaner via en smartphone. De blev også spurgt om hvor stor deres mad​​lyst var og hvor svært det var at bekæmpe den. Hvis de i sidste ende gav efter for trangen, blev de bedt om at oplyse, hvor meget de havde spist.

Som forventet havde deltagere, der under fMRI-scanningerne havde mere aktivitet i et område kaldet nucleus accumbens, som er en del af belønningsområdet, tendens til at opleve mere intens madlyst. Endnu vigtigere er, at de også var mere tilbøjelige til at give efter for deres madlyst og spise den fristende mad.

Forklarer overvægtsproblemer

Forskerne blev overraskede over, hvor robust denne sammenhæng var :

"Dette kan medvirke til at forklare en tidligere undersøgelse i vores laboratorium, hvor mennesker, der har den samme hjerneaktivitet, også er dem, der er mest tilbøjelige til at tage på i løbet af seks måneder."

Men hjernens aktivitet afslørede også hvem, der var bedst til at modstå fristelser: Deltagere, der havde en høj aktivitet i et hjerneområde kaldet inferiør frontal gyrus (IFG), som er en del af pandelappen og styrer selvkontrol reagerede sjældnere på deres madlyst.

Når forskerne grupperede deltagerne efter deres IFG-aktivitet viste data, at deltagere, der havde høj IFG-aktivitet havde større held til at kontrollere , hvor meget de spiste i særligt fristende situationer end dem, der havde lav IFG aktivitet.

Faktisk var deltagere med lav IFG-aktivitet omkring 8,2 gange mere tilbøjelige til at give efter for en mad-fristelse end dem, der havde høj IFG aktivitet.

"Tilsammen giver resultaterne fra denne undersøgelse en første markør, som kan identificere personer, der er mere tilbøjelige end andre til at give efter for fristelser," skriver forskerne.

Forskerne gennemfører i øjeblikket undersøgelser, der fokuserer på en gruppe mennesker, der har særligt svært ved selv at kontrollere deres trang, nemlig kroniske overspisere.

De undersøger for eksempel, hvordan overspiseres hjerner reagere på mad, afhængigt af hvor længe siden de havde opbrugt deres selvkontrol. Forskerne har en hypotese om, at hvis selvkontrollen er blevet udmattet, så kan det øge aktiviteten af hjernens belønningssystem - og i realiteten øge hvor fristende f.eks. en flødebolle, et glas vin eller en kage forkommer.

"Mangel på selvkontrol medvirker til næsten halvdelen af ​​alle dødsfald i USA hvert år," hævder forskerne med henvisning til de stadig flere og flere fedme-relaterede sygdomme, der medfører for tidlig død.

"Vores resultater og fremtidig forskning kan i sidste ende hjælpe folk med at finde metoder til at modstå fristelser."

 

Kilde

R. B. Lopez, W. Hofmann, D. D. Wagner, W. M. Kelley, T. F. Heatherton. Neural Predictors of Giving in to Temptation in Daily LifePsychological Science, 2014; Abstract

 

Tags: overvægt, fristelser, belønning, overspisning, slik, vin