Vores hjerner er i stand til at bedømme troværdigheden af et ansigt, selv når vi ikke bevidst kan se det, har et team af forskere konstateret. Forskerne viste meget hurtigt undersøgelsens forsøgspersoner billeder af rigtige ansigter samt kunstigt genererede ansigter, hvis troværdighed kunne manipuleres (som vist ovenfor), mens de scannede deltagernes neurologiske reaktioner. Foto fra Journal of Neuroscience

Hjernen dømmer andre før du faktisk har set dem

Ved bare et ganske kort glimt af et ansigt vurderer og dømmer vi andre mennesker på et meget ubevidst plan.

Vi forbinder f.eks. buskede øjenbryn med manglende troværdighed, også før hjernen har nået at registrere, vi har set ansigtet.

Den menneskelige hjerne kan med andre ord dømme tilsyneladende tillidsvækkende ansigt ved et så hurtigt glimt af et ansigt, at man slet ikke selv har registreret, at man har set ansigtet.

Amerikanske forskere har fundet ud af, at hjerneaktiviteten skifter som reaktion på, hvor tilsyneladende troværdigt og tillidsvækkende et ansigt ser ud, også når ansigtet ikke har været registreret bevidst.

Forskerne lavede den overraskende opdagelse under en række eksperimenter, som de foretog for at kaste lys på den neurale proces, der ligger under de hurtige domme mennesker laver om hinanden.

Resultaterne viser, at dele af hjernen foretager mere komplekse underbevidste processer af omgivelserne end mange forskere hidtil har ment.

Jonathan Freeman fra New York University siger, resultaterne bygger oven på tidligere arbejde, som viser, at vi skaber spontane vurderinger af andre mennesker – vurderinger, der i høj grad kan ske helt uden vi er bevidste om det.

Dybt inde i hjernen

Dette seneste studie fokuserer på aktiviteten i amygdala, som er et lille område dybt inde i hjernen. Amygdala er stærkt involveret i stærke følelser som f.eks. frygt. Fra dens kerne sender den signaler ud, som bl.a. er ansvarlige for de berømte og vigtige ’kæmp-eller-flygt’ reaktioner.

Op til dette studie bad Freeman en gruppe frivillige om at bedømme troværdigheden af en række ansigter. Og det stod klart, at en række ansigtstræk som f.eks. buskede øjenbryn og lave kindben gennemgående blev vurderet som mindre troværdige.

Derefter fik Freeman en anden gruppe deltagere til at være med i eksperimentet. De blev alle lagt i en MRI scanner mens billeder af ansigter kom op på en skærm foran dem. Hvert ansigt blev kun vist i et millisekund. Men selvom forsøgspersonerne ikke var bevidste om at de havde set noget, havde deres øjne lige fået et glimt af ansigtet.

Og selv på dette flygtige øjeblik viste hjernescanningen, at amygdala reagerede forskelligt på de forskellige billeder af tilsyneladende troværdige og ikke troværdige ansigter. Nogle områder af amygdala reagerede på, hvor utroværdigt et ansigt var, andre blev mere aktive, både når ansigtet var enten troværdigt eller ikke troværdigt.

Freeman siger, at det største spørgsmål nu er, om hjernens hurtige reaktion også styrer folks opførsel.

”Selvom folk ikke har en bevidsthed om det, så trækker de sig måske på en helt ubevidst og subtil måde, når de opfatter et utroværdigt ansigt, som de dog endnu ikke kender,” siger han.

Studiet er offentliggjort i Journal of Neuroscience.

 

 

 

Tags: hjernen, amygdala, ansigter, troværdighed, reaktion