Antipsykotisk medicin reducerer tilsyndeladende voldelig adfærd med 50 procent. I hvert fald viser sammenligninger med kriminalregistre at patienter på medicin begår færre voldelige forbrydelser.

Antipsykotisk medicin halverer voldsforbrydelser

Antipsykotisk medicin som clozapin eller risperidon halverer psykiatriske patienters antal voldelig forbrydelse.

Også affektive stabiliserende lægemidler som lithium eller carbamazepin er forbundet med en reduktion risiko for voldelig kriminalitet, selv om reduktionen er mindre udtalt og kun hos patienter med bipolar lidelse.

Antipsykotiske og stemningsstabiliserende medicin anvendes til at behandle en række lidelser, men er oftest forbundet med behandling af skizofreni, bipolær lidelse og relaterede lidelser, der påvirker op til 2 procent af befolkningen. 

Selvom medicinen mindsker risikoen for tilbagefald og genindlæggelse, så er der kun meget lidt viden om stoffernes virkninger på den negative adfærd i den virkelige verden - om medicinen eksempelvis reducerer voldelig adfærd - til trods for at der udstikkes mere og mere af medicinen.

Resultaterne af den nye undersøgelse er baseret svenske sundhedsregistre, der er brugt til at sammenligne psykiatriske diagnoser og eventuelle senere straffedomme hos over 80.000 patienter (40.937 mænd og 41.710 kvinder), som var ordineret antipsykotisk eller stemningsstabiliserende medicin fra 2006 til 2009.

I de tre undersøgte år blev 6,5 procent (2657) af mændene og 1,4 procent (604) af kvinderne dømt for en voldsforbrydelse. Sammenlignet med perioder, hvor deltagerne ikke var på medicin, faldt den voldelige kriminalitet med 45 procent hos patienter, der fik antipsykotika og med 24 procent hos patienter ordineret stemningsstabiliserende medicin.

Ordineres også mod depression og stofmisbrug

Selv om de to typer medicin ofte kombineres, fandt forskerne ingen beviser for, at kombinationer havde nogen videre effekt på reduktion af voldelig kriminalitet. Og for patienter ordineret stemningsstabiliserende medicin var der kun en reduktion i voldelig kriminalitet hos mandlige patienter med bipolar lidelse.

Selv om antipsykotiske og humør-stabiliserende medicin generelt er forbundet med behandling af skizofreni eller bipolar lidelse fandt forskerne, at mange mennesker i undersøgelsen blev ordineret disse lægemidler for andre lidelser - som depression eller alkohol- og stofmisbrug.

"Patienter med psykiatriske lidelser er i risiko for at begå voldelige handlinger, men også at blive ofre. Indtil nu har vi ikke vidst om antipsykotika og humørstabiliserende medicin mindsker risikoen for vold," siger chefforskeren dr. Seena Fazel fra Oxford University, England, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med svenske forskere fra Karolinska Institutet.

"Ved at sammenligne de samme mennesker, når de er på medicin i forhold til, når de ikke er det, giver vores undersøgelse dokumentation for potentielt væsentlige reduktioner i risiko for vold og antyder, at vold i vid udstrækning kan forebygges hos patienter med psykiatriske lidelser."

"Undersøgelsen giver grundlag for fremtidige kliniske undersøgelser med henblik at fastslå, hvordan antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin kan bruges til at reducere aggressiv adfærd," siger Sheilagh Hodgins, der er professor på Université de Montréal, Canada og Karolinska Institutet.

 

Kilde

Seena Fazel, Johan Zetterqvist, Henrik Larsson, Niklas Långström, Paul Lichtenstein. 

Antipsychotics, mood stabilisers, and risk of violent crime. 

The Lancet, 2014; 

 

Tags: vold, kriminalitet, skizofreni, bipolar lidelse, antipsykotisk, medicin