Derfor tilgiver vi utroskab

Nogle ofre for utroskab fortsætter - til stor undren for deres venner - med at holde sammen med den, der sårer dem. Nu kommer en ny undersøgelse med en del af forklaringen.

Undersøgelsen, der er lavet af sociologer i Californien, er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences og viser, at længden af ​​et forhold kan påvirke, hvilke regioner i hjernen, der træffer beslutninger, som baseres på tillid.

Forskerne lavede bl.a. et online eksperiment, hvor hver deltager modtog otte dollars (ca. 50 kr).

Deltagerne kunne enten beholde pengene eller give dem til en anonym partner, der i virkeligheden var en robot i et computerspil, der i nogle tilfælde forrådte deltageren tidligt i forløbet og i andre tilfælde sent i forløbet.

Hvis deltageren gav penge væk, ville værdien tredoble, og computer-partneren kunne enten vælge at beholde alle de penge - og dermed forråde partnerskabet - eller give halvdelen tilbage til deltageren.

Forskerne konstaterede, at hvis deltageren blev forrådt tidligt i spillet, ville han eller hun være mere tilbøjelige til at beholde pengene, mens et senere forræderi ikke blev straffet ved at deltageren selv beholdt pengene lige så ofte. Formentlig fordi deltageren i højere grad opfattede, at de to havde et partnerskab.

Forskerne udførte derefter det samme eksperiment i et laboratorium, hvor de koblede deltagerne til såkaldte fMRI -scannere, der affotograferer deres hjerner.

Derved kunne de se, at når en deltager tidligt følte sig forrådt, blev to væsentlige områder i hjernen mere aktive. Den forreste cingulate cortex - et område af hjernen, der er forbundet med indlæring, planlægning og problemløsning - samt den laterale frontale cortex, der er et område forbundet med følelser af usikkerhed.

Derudover medførte et tidligt forræderi i at deltagerne brugte mere tid på at træffe en beslutning, hvilket ifølge forskerne antyder, at de var mere bevidste om, de skulle give deres "partner" pengene.

"Forskellige aktiveringer af kontrolleret social kognition og dets automatiske sociale kognitionssystem, tyder på, at beslutningsprocessen er mindre styret og mere automatisk efter et senere brud på tilliden," forklarer forskerne.

Bliver du snydt tidligt i et forhold medfører en forsigtig, kontrolleret beslutningstagning, når man overvejer om man fortsat kan stole på den der har brudt tilliden.

Derimod blev den laterale temporale cortex, som er forbundet med almindelig beslutningstagning mere aktiv, og deltagerne tog ikke helt så lang tid om at beslutte om de ville stole på partneren. Aktivitet i dette område af hjernen øger sandsynligheden for tilgivelse, siger forskerne.

"Selvom vores eksperiment naturligvis blev gennemført i et kunstigt laboratoriemiljø ved hjælp af et investeringsspil, der oprindeligt er opfundet af adfærds-økonomer, kan vores resultater relateres til forskellige virkelige sammenhænge," siger Dr. Oliver Schilke, der er en af undersøgelsens medforfattere.

"For eksempel kan det forklare relationer mellem kolleger, mellem medarbejdere og chefer, ja selv parforhold. Vores resultater indebærer, at mennesker kan være mere "tilgivende", hvis et tillidsbrud sker på et tidspunkt, hvor folk har kendt hinanden i et stykke tid."

Dr. Schilke bemærkede også, at deres resultater " har betydning for interorganisatoriske relationer, såsom strategiske alliancer, hvor tillid og genopbygning af tillid spiller vigtige roller ."