Depression i ungdommen hænger fast langt ind i voksenlivets parforhold og andre vigtige forhold i livet.

Depression i ungdommen præger hele voksenlivet

Depression, angst og andre negative følelser i ungdommen påvirker folks kærlighedsliv og parforhold langt op i voksenlivet.

Det viser en undersøgelse, der har fulgt 341 mennesker i 25 år fra de var 18 år gamle.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of Family Psychology, overraskede forskerne fra University of Alberta, Canada, fordi de ungdommelige problemer viste sig i forbindelse med alt lige fra børneopdragelse til kærlighedsliv.

"Vi antager, eller håber, at ungdommens oplevelser blegner og ikke nødvendigvis hænger fast 25 år senere. Den kendsgerning, at symptomer på depression og udtryk for vrede stadig påvirker mange store begivenheder i livet, viser hvor vigtigt det er tidligt at tage hånd om mentale problemer. Nogle gange forsvinder problemerne ikke bare af sig selv. Den måde du vokser op på og ændrer dig i ungdommen er afgørende for din fremtidige lykke," siger Matthew Johnson, der er assisterende professor i human økologi.

Undersøgelsen er baseret på en større undersøgelse, der blev begyndt i 1985 og fulgte 178 kvinder og 163 mænd gennem deres overgang til voksenlivet fra det 18. til det 25. år. Deres stressniveau blev igen undersøgti en alder af 32 og kvaliteten af ​​deres parforhold i en alder af 43 blev også undersøgt.

Resultaterne peger på vigtigheden af ​​at anerkende, at tidlig mental sundhed har indflydelse på parforhold og sociale omkostninger som skilsmisse og vold i hjemmet.

"Hvis du erkender, at dit parforhold sandsynligvis er formet af tidligere oplevelser i dit liv, kan det være afgørende for forståelsen af jeres nuværende forhold," siger Johnson.

"Det er ikke kun din eller din partners nuværende adfærd, der former jeres forhold, men også den historie, du bringer med dig."

 

Kilde

Matthew D. Johnson, Nancy L. Galambos, Harvey J. Krahn. Depression and anger across 25 years: Changing vulnerabilities in the VSA model.Journal of Family Psychology, 2014; Abstract

 

Tags: depression, parforhold, angst, ungdom