Gengældt forelskelse reducerer neurotiske unges bekymrede og pessimistiske tilgang til livet.

Forelskelse gør dig mindre neurotisk

Forelskelse og parforhold får neurotiske yngre mennesker til at blive roligere og mere positive - også på længere sigt.

Selv om en gengældt forelskelse kan føles som at svæve på en lyserød sky, når man går hånd i hånd i forårsmånederne, så går der ofte kun nogle uger eller måneder før skyen bliver mere blå og forholdet hverdag. 

Men det dejlige er at det ikke betyder, at neurotiske mennesker vender tilbage til deres tidligere bekymringer, uro og pessimisme.

Det viser i hvert fald en tysk undersøgelse fra universiteter i Jena og Kassel, der har opdaget, at et romantisk forhold kan have en positiv effekt på personlighedsudvikling hos unge voksne.

Forskerne fokuserede på neuroticisme, som er en af ​​de fem grundlæggende personlighedstræk i den menneskelige personlighed, der kan bruges til at karakterisere ethvert menneske.

"Neurotiske mennesker er temmelig bekymrede, usikre og bliver let irriteret. De har en tendens til depression, har ofte lavt selvværd og tendens til at være utilfredse med deres liv," forklarer Dr. Christine Finn, der er medforfatter på undersøgelse, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of Personality.

"Men vi var i stand til at påvise, at de bliver mere stabile i et kærlighedsforhold og at deres personlighed stabiliserer sig," siger psykologen fra Jena.

Forskerne har fulgt 245 par mellem 18 og 30 år i ni måneder og interviewede dem enkeltvis hver tredje måned. Ved hjælp af et spørgeskema analyserede forskerne deltagerne grad af neuroticisme samt glæde ved forholdet. Desuden skulle undersøgelsens deltagere vurdere fiktive dagligdags situationer og deres mulige betydning for deres egen parforhold.

"Denne del var afgørende, fordi neurotiske mennesker behandler udefra kommende påvirkninger anderledes," forklarer Christine Finn.

For eksempel reagererde  mere kraftigt på negative stimuli og har en tendens til at fortolke tvetydige situationer negativt i stedet for positivt eller neutralt.

Mere selvtillid

Forskerne konstaterede, at denne tendens aftager gradvist, når en person har været i et romantisk forhold i et stykke tid.

På den ene side støtter hinanden partnerne og på den anden side spiller den neurotiske persons indre verden en afgørende: "De positive erfaringer og følelser man har oplevet ved at have et forhold ændrer personlighed - ikke direkte, men indirekte - på samme tid ændrer tankestrukturer og opfattelsen af ​​formentlig negative situationer sig," understreger Christine Finn. 

For at sige det mere enkelt: Kærlighed hjælper os til at tackle livet med mere selvtillid i stedet for straks at se pessimistisk på tingene.

Forskerne var i stand til at observere denne effekt hos mænd såvel som kvinder. 

"Selvfølgelig reagerer alle forskelligt og et langt, lykkeligt forhold har en stærkere virkning end et kort," siger Prof. Franz J. Neyer, der er medforfatter til den nye publikation og formand for Differential Psykologi på Jena Universitetet. 

"Men generelt kan vi sige: unge kan kun vinde ved at få et parforhold!"

Resultaterne indeholder endnu et positivt budskab - ikke kun for folk med neurotiske tendenser, men også for personer, der lider af depression eller angst, mener Christine Finn.

"Det er svært at reformere en hel personlighed, men vores undersøgelse bekræfter: Negativt tænkende kan omvendes!"

 

 

Tags: negativ, kærlighed, neurotisk, forelskelse, positiv tænkning, bekymret