Derfor har du så få barndomsminder

Nu har forskerne fundet en mulig årsag til, at selv store og banebrydende oplevelser fra ens første leveår kan forsvinde helt ud af bevidstheden.

Modsat tidligere mere psykologiske forklaringer peger ny forskning på, at det simpelthen er den hurtige produktion af nerveceller i et barns hjerne, som er årsagen til, at mange af barndommens oplevelser forsvinder i tågerne.

”Tidligere ville man sige, at nervecellerne kun hjælper med at holde fast i minderne,” siger neurobiolog og leder af studiet Paul Frankland, Hospital of Sick Children i Toronto.

”Men i takt med, at du producerer nye nerveceller, ryger dine ældre minder også ud,” siger han.

Kort efter fødslen og i løbet af barndommen skabes hurtigt nye nerveceller, og derefter sænkes tempoet i denne proces i takt med at vi bliver ældre.

Frankland og hans forskerkollegaer foretog et museforsøg, hvor de speedede processen op i hjerneområdet hippocamus. 

Hippocampus er det område i hjernen, som er afgørende for hukommelsen, og den hurtigere proces betød dårligere hukommelse.

Og forskerne mener, at det forklarer, hvorfor mange barndomsminder forsvinder.

For mennesker er det sådan – ligesom det er for mus -, at nervecellerne i hippocampus vokser hele livet, hurtigt først og mere langsomt senere i livet. Forskere har tidligere dokumenteret, at ved at man booster produktionen af nerveceller inden man skal indlære noget, kan det øge indlæringen for voksne mus. 

Kredsløb af nerveceller

Men det seneste studie viser overraskende, at efter at informationen er indlært, så ødelægger samme produktion af nervecellerne netop den samme indlæring og slører derved minderne.

Forskerne er overraskede over resultatet, fordi det på en måde går i mod tidligere resultater. Men Sheena Jossely, der er neuroforsker ved Hospital for Sick Children i Toronto, forklarer det sådan her:

”Flere nerveceller øger evnen til at lære nye ting. Men hukommelse baseres på et kredsløb af celler, og hvis du efterfølgende øger det kredsløb, så giver det mening, at du ødelægger minderne.”

Forskerne trænede nyfødte mus til at frygte et bestemt område ved at give elektriske stød, når de kom derhen. Musene lærte hurtigt at undgå stedet, men mens de helt unge mus kun huskede den negative erfaring en dag efter træningen, viste et efterfølgende forsøg, at de voksne mus huskede erfaringen i flere uger.

Sheena Jossely siger, at et lignende forsøg vil være svært at gennemføre på mennesker, men det er sådan, at det med at glemme, hvad man lærer i begyndelsen af livet, har mus og mennesker til fælles. Og derfor kan den hurtige udvikling af nerveceller hos mange unge dyrearter hjælpe med at forklare fænomenet hos både dyr og mennesker.

Amar Sahay, der som neuroforsker ved Massachusetts General Hospital i Boston selv har forsket i fænomenet, siger, at tidligere forskning – også hans egen – har fokuseret på effekten af udviklingen af nerveceller før minderne skabes. Den seneste undersøgelse ser på, hvad der sker efter indlæringen. Og det giver efter Amar Sahays mening et mere fuldendt billede af forholdet mellem produktion af nerveceller og langtidshukommelse.

 

 

 

Tags: hukommelse, hippocampus, barndomserindringer, minder