Derfor hjælper træning mod depression

Træning beskytter hjernen mod depression. Et nyt studie påviser hidtil ukendte effekter ved musklernes arbejde.

Vi får derved kke bare bekræftet, at træning er godt mod depression, men nu mener en gruppe svenske forskere også, at de kan forklare hvorfor

Forskerne mener, at resultaterne kan have store implikationer for alle, hvis stressniveau truer med at blive for overvældende.

Og deres klare melding er, at det er en god ide at motionere, hvis man oplever et stigende stressniveau og derved øget risiko for depression.

Eksperter i psykisk sundhed har længe være opmærksomme på, at selv mild – men gentagen – stress kan medføre udvikling af depression og andre mentale problemer. Og forskere ved allerede, at træning ser ud til modvirke depression. Træning har på en eller anden måde vist sig at øge modstandskraften hos både mennesker og dyr.

Men præcis hvordan træning og i det hele taget fysisk aktivitet sænker risikoen for depression har hidtil været et lille mysterium.

Den nye undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell af forskere ved Karolinska Instituttet i Stockholm, er baseret på studier af hjernen og adfærden hos mus. 

Deprimerede mus

Da man jo ikke kan spørge musene, hvordan de har det, aflæste forskerne visse adfærdsmønstre hos musene, som afslører depression. Hvis mus taber sig i vægt og f.eks. holder op med at lede efter mad eller de opgiver at søge i ly, hvis de bliver overdænget med koldt vand, så vil man kategorisere dem som deprimerede.

Og den nye undersøgelse viste, at efter fem ugers stresspåvirkninger på lavt niveau, udviste musene netop denne adfærd. De blev ifølge forskerne deprimerede.

Forskerne kunne derefter teste, om træning begrænsede risikoen for depression efter en stresspåvirkning, ved at de lod musene løbe op til forsøget. De kendte dog resultatet fra tidligere forskning. Men de ville vide, hvorfor det er sådan.

En rigdom af forskning både på mus og mennesker har vist, at træning øger musklernes produktion af et enzym med navnet PGC-1alpha1. Og forskerne på Karolinske formodede, at dette enzym skaber tilstande i kroppen, der beskytter hjernen mod depression.

Men for at finde ud af, om teorien var sand, måtte de isolere enzymet fra de andre substanser, musklerne pumpede ud af kroppen efter træning. Så de skabte nogle mus, der selv uden træning, havde et højt niveau af enzymet. Deres muskler producerede unormalt meget af det, også selvom de ikke bevægede sig overhovedet.

Derefter udsatte forskerne musene for fem ugers milde stresspåvirkninger, og musene reagerede med svage symptomer på uro. Desuden tabte de sig. Men de udviklede ikke depression. Deres høje niveau af enzyme PGC-1alpha1 så ud til at gøre dem depressions-resistente.

Forskerne så, hvilke procesesser, der blev mest påvirkede af musene med det høje enzymniveau. De fandt især en proces, der viser sig både hos mennesker og mus efter en stressperiode. Den skabes af en substans, der hedder Kynurenin og kan passere igennem blodbanerne og medføre ødelæggende inflammation i hjernen, som formodes at kunne føre til depression.

Muskelbiopsier

Men for musene med det høje enzymniveau, blev Kynurenin, der blev produceret som følge af stressen, med det samme mødt af et andet protein, der skabes af enzymet. Det betyder, at det ekstra niveau af enzymet PGC-1alpha1 skaber beskyttelse mod den påvirkning dyrenes hjerne og humør ellers ville få via stressen.

Til sidst ønskede forskerne at dokumentere, at deres resultater er interessante for mennesker. Og de bad en gruppe voksne forsøgspersoner gennemføre et tre ugers træningsforløb, som bestod af dagligt 40 til 50 minutters moderat cykling eller løb. Forskerne foretog muskelbiopsier før og efter programmet og fandt, at ved afslutningen af træningsforløbet indeholdt forsøgspersonernes muskler klart mere af enzymet PGC-1alpha1.

Resultatet er ifølge Maria Lindskog, forsker ved afdelingen for neurovidenskab ved Karolinska Instituttet, at man helt enkelt begrænser risikoen for at få depression ved at træne.

Om den samme biokemiske proces også bekæmper allerede eksisterende depression er ikke sikkert, mener Jorge Ruas, der også er forsker på Karolinska Instituttet og leder af studiet. Men han håber det, og det er planen at foretage nye museforsøg for at undersøge det snarest.

 

 

 

Tags: depression, styrketræning