Jo mere børn og unge med Tourette skal koncentrerere sig om en opgave, des bedre bliver de til at løse den.

Unge med Tourette bedre til krævende opgaver

Børn og unge med Tourettes syndrom kan være hurtigere end andre til at løse svære opgaver, hvor de skal bruge hele deres koncentration, end hvis de sættes til lette opgaver.

Det viser en undersøgelse, hvor forskere fra University of Nottingham har testet børn med Tourette for at finde ud af hvad, der ksla til at sætte gang i deres tics.

Tourettes syndrom (TS) er en neurologisk lidelse, der forårsager ufrivillige lyde og bevægelser kaldet tics. Disse kan spænde fra blinkende øjne, åbning af munden og rømning til mere komplekse bevægelsessekvenser som hovedrysten og fagter samt gentagne sætninger og profane ytringer.

Tics starter i den tidlige barndom - typisk mellem fem og syv år - og når sit højdepunkt i otte-tolv års alderen før den bliver mindre hyppig og alvorlig for mange.

Tourette kan ofte også være forbundet med andre tilstande som obsessiv kompulsiv lidelse (OCD) eller ADHD. Børnene i den aktuelle undersøgelse var ikke diagnosticeret med ADHD, selv om den lidelse også er forbundet med lignende problemer med selvkontrol.

Eksperter ved stadig ikke præcis hvad der forårsager sygdommen, men det menes at være knyttet til abnormiteter med nogle dele af hjernen, herunder basalganglierne, som hjælper med at regulere kroppens bevægelser, herunder øjenbevægelser.

I den nye undersøgelse viste teenagere med Tourette syndrom sig langsommere end deres jævnaldrende, da de blev bedt om at udføre en opgave, hvor de blot skulle se på en given genstand. Men de var betydeligt bedre end deres jævnaldrende, når opgaven var mere krævende og de skulle vælge mellem at kigge på eller væk fra genstande. I denne opgave var de lige så hurtige som deres jævnaldrende, men lavede færre øjenbevægelser i den forkerte retning.

Undersøgelsen, der er lavet af forskere ved University of Nottingham og offentliggjort i British Journal of Neuropsychology, viste, at børn med Tourette, der klarede sig bedst i den mest krævende opgave, også var dem, der havde færrest tics.

"Et sundt barn bekymrer sig ikke konstant om uforudsigeligt at gøre noget pinligt, men et barn med Tourette er ofte bange for, at de skal vække opsigt på grund af de ufrivillige bevægelser eller lyde, de laver," siger professor Georgina Jackson fra Institute of Mental Health.

"De kan bruge meget tid og kræfter på hver dag at forsøge at forsinke eller skjule disse bevægelser i klassen, og det kan være udmattende. Men når vi beder dem om at udfylde en vanskelig kontrol opgave som vores, der kræver af dem, at de skal være virkelig påpasselige for ikke at lave fejl, så klarer de sig meget godt."

"Når vi bliver præsenteres for en genstand, som vi finder interessante, er det en naturlig menneskelig reaktion at ville se på den. Og hvis vi bliver bedt om bevidst om ikke at se på den vil vore øjne ofte momentant rette sig hen mod den i en brøkdel af et sekund før vores hjerne korrigerer adfærden," tilføjer Jackson.

Ingen forringelse af frivillige bevægelser

Da Tourette resulterer i tics, har det været en teori, at der også bør være en generel forringelse af kontrollen med frivillige bevægelser, men det understøtter resultaterne af denne undersøgelse ikke. 

Selvom refleksive øjenbevægelser er langsommere, så er de kontrollerede bevægelser forbedrede, og denne forbedring er relateret til mindre alvorlige tics. 

"Tidligere undersøgelser fra vores gruppe har antydet, at denne forbedring i kontrollerede bevægelser er relateret til ændringer i hjernens motoriske center."

Deltagerne i denne undersøgelse udførte to opgaver. I den ene blev de pålagt gentagne gange at se på et mål, mens de i den anden uforudsigelig skulle skifte mellem at se på et objekt, og kigger væk.

Undersøgelsen fandt, at Tourette-gruppen var omkring 20 millisekunder langsommere til at indlede og afslutte første opgave, hvor de blev bedt om gentagne gange at se på et mål, i forhold til kontrolgruppen.

Når de til gengæld skulle skifte mellem at se på et mål og kigge væk fra et mål klarede de sig 20 procent bedre end kontrolgruppen.

I dette forsøg blev to prikker vist centralt med en grøn prik umiddelbart over den anden røde prik. Begge prikker forsvandt kortvarigt, for at blive erstattet af én af de to centrale prikker (grøn eller rød). Hvis prikken var rød skulle de se på den, men hvis den var grøn, skulle de se hen på en tredje prik 10 grader til højre eller venstre for den centrale prik.

Dataene tyder på, at de teenagere, der udviste den største kognitive kontrol, også havde færre tics.

Forskerne pointerer, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at finde ud af om man med denne forskning kan forudsige den sandsynlige reduktion af tics i ungdomsårene.

 

 

Tags: ADHD, tics, Tourette, Tourettes syndrom