Forskellen i længden på ring- og pegefinger kan signalere om du er mere eller mindre intuitiv.

Dine fingre afslører om du er intuitiv

Hvor kommer kvindelig intuition fra? Ifølge ny forskning stammer den fra foster-udviklingen, hvor mængden af testosteron samtidig afgør fingrenes længde.

Intuition er karakteriseret ved at være en bearbejdning af informationer på et automatisk og ubevidst plan, og intuition kræver ikke kognitive anstrengelser. Man betegner ofte den måde at fungere på som feminin, og mange mener, at kvinder har en langt mere udviklet intuition end mænd. 

Nu har forskere fundet frem til, at den kvindelige intuition kan have noget at gøre med den biologiske påvirkning, der bunder i en lavere udsættelse for testosteron i fostertilstanden.

Forskerne fra universtitetet i Granada og Barcelona Pompeu Fabra universitet har sammen med kollegaer fra Middlesex University of London offentliggjort deres undersøgelse i tidsskriftet Psychoneuroendocrinology.

Interessant nok siger tidligere forskning, at forskellen på pege- og ringfingerens længde har sammenhæng med vores seksualitet og udsættelsen for testosteron i fostertilstanden, og den nye forskning peger på, at netop fingrenes længde også sladrer om vores intuition.

Den tidligere forskning har antydet, at testosteronpåvirkningen i fostrets hjerne kan styre senere adfærd i hele livet fremover. Desuden mener forskerne, at en øget udsættelse for testosteron i livmoderen påvirker drengefostre mere end pigefostre.

Pegefingerens længde

Det nye er, at påvirkningen også kan måles i graden af intuitiv tankegang.

I modsætning til intuitive tanker, kræver mere reflekterende tanker en større kognitiv indsats og mere bevidst analyse. Men begge tankeprocesser kan være nyttige i forskellige sammenhænge. For eksempel kan man med intuitionen i nogle situationer træffe de rigtige valg, som man ikke får truffet, hvis man skal stoppe op og overveje.

For at finde sammenhængen mellem udsættelse for testosteron og tankeprocesser senere i livet, har forskerne undersøgt mere end 600 studerende ved University of Granada Faculty of Economics and Studies.

Forskerne brugte en kendt markør for udsættelse af testosteron, som helt enkelt fungerer ved at måle længdeforskellen på pegefinger og ringfinger på samme hånd.

Ledende forsker Antonio Manuel Espin, forklarer, at jo mindre forskel der er, desto større mængde testosteron har man være udsat for, og desto mere ’maskulint’ disponeret er man – uanset køn. Normalt har mænd en lavere forskel i fingrenes længde.

Deltagerne i undersøgelsen svarede på flere spørgeskema, som viste, hvor dygtige de var til kognitive reflektioner. Der er tale om en såkaldt CRT-test, som er kendt for at kunne måle evnen til overvinde en forkert intuitiv reaktion og at komme videre til en bedre refleksion og derved det rigtige svar.

Efter at have registreret deltagernes svar, målte forskerne deltagernes fingre.

Forskerne siger, at kvinderne gav mere intuitive svar mens mænd svarede mere reflekterende. Generelt var mændene bedre til den test, der krævede, at man reflekterede i højere grad end rettede sig efter intuitionen, mens kvinder, der havde en mere ’maskulin’ forskel på fingrenes længde, svarede ligeså reflekterende som mændene.

Forskerne siger altså, at deres forskning indikerer, at graden af udsættelse for testosteron i fostertilstanden disponere et menneske til enten at have en mere reflekterende og mindre intuitiv tankegang. Og det så ud til at denne sammenhæng var tydeligst hos kvinder.

Sådan hænger det med fingrene sammen

Fingrenes størrelsesforhold fastlægges i moders liv. Og forskellen på fingrenes længde har en sammenhæng med mængden af mandligt og kvindeligt kønshormon, som fostret udsættes for. Med mere mandligt kønshormon bliver pegefingeren forholdsmæssigt kortere. Med mere kvindeligt kønshormon bliver den længere – i forhold til ringfingeren. Mænd har typisk kortere pegefingre end ringfingre, i gennemsnit har mænd pegefingre, som er 98 pct. af ringfingrenes længde. Kvinder har typisk lige lange ring- og pegefingre.

 

 

Tags: testosteron, intuition, fingre, kønsforskel