Jo mere du er følelsesmæssigt påvirket, desto større er risikoen for at du overspiser. Mindfulness kan sikre en større bevidsthed om dine madvaner og sikre dig mod overvægt.

Mindfulness kan forhindre at du overspiser

Mindfulness kan sikre, at du spiser sundere og ikke lader dig påvirke følelsesmæssigt til at overspise.

Det viser en undersøgelse fra University of East London, hvor forskeren Ioanna Koptsi har undersøgt sammenhængen mellem vægt, madvaner og psykisk balance.

"Forbindelsen mellem madvaner og psykisk velbefindende synes mere kompleks end den direkte forbindelse mellem at være sulten og det vi spiser. Denne undersøgelse fokuserede på at forstå den rolle, mindfulness spiller for almindelig spiseadfærd og på individets Body Mass Index (BMI)," forklarer Ioanna Koptsi.

vil blive præsenteret på en poster -session British Psychological Society årlige konference i dag , torsdag den 8. maj 2014 på Birmingham International Convention Centre.

Hendes undersøgelse er baseret på tre spørgeskemaer, som 75 deltagere (42 kvinder og 33 mænd) besvarede om deres spisevaner og bevidsthed om sult og spisevaner.

Syv procent af deltagerne var undervægtige, 63 pct normalvægtige, 28 procent var overvægtige og én procent var kraftigt overvægtige med et BMI over 30.

Resultaterne viste, at jo mere bevidste deltagerne var om deres spisevaner, desto mindre reagerede de på følelsesmæssige signaler  og desto mere syntes de opmærksomme på både madindtag og at maden sikrede et sundt BMI-tal.

"Spiseadfærd er uden tvivl et problem i det moderne samfund og både nuværende og tidligere undersøgelser anerkender hvor meget følelsesmæssige signaler som aggression, depression og angst kan betyde at folk er mindre opmærksomme på deres spisevaner.

Principperne for at spise mindful kan let læres og bør indarbejdes i dem gældende, kliniske og forskningsmæssige praksis," siger Ioanna  Koptsi.

 

 

Tags: overvægt, mindfulness, bevidsthed, madvaner