6 overraskende tegn på at du er introvert

Færre opdateringer

Dine venner på Facebook minder mere om den gennemsnitlige befolkning og du får færre opdateringer end andre mennesker. En undersøgelse fra Tuck Business School at Dartmouth College i april 2015 viser at kun de mest introverte mennesker har et netværk på de sociale medier, der svarer til fordelingen af personlighedstyper i den virkelige verden.

For Facebook og andre sociale medier hærges af extroverte mennesker, der ideligt laver opdateringer om deres sidste bedrifter, deres forsvundne sokker eller køb af en ananas. De fleste mennesker har langt flere extroverte venner og får langt flere opdateringer fordi extroverte mennesker bliver venner med mange flere og derfor præger de sociale medier mere.

Så jo mere introvert du er, des mere repræsentativt for det virkelige liv er dit liv på de sociale medier.

Offer for phising

En undersøgelse i 2013 fra North Carolina State University viste, at indadvendte og kvinder var dårligere til at skelne præcist ægte emails fra phishing forsøg. Efter at deltagerne havde udfyldt en personlighedsundersøgelse blev de  bedt dem om at scanne både lovlige og phishing e-mails og slette mistænkelige og spam e-mails.

"Resultaterne viste en modsætning mellem folks selvopfattelse og reelle færdigheder, da de fleste af deltagerne ikke kun var modtagelige for angreb, men også overmodige i deres tiltro til at de kunne beskytte sig selv," siger Hong. Selvom 89 procent af deltagerne påstod, at de kunne identificere ondsindede e-mails, fejlklassificere 92 procent af dem phishing e-mails. Næsten 52 procent  i undersøgelsen fejlklassificerede mere end halvdelen af ​​phishing e-mails, og 54 procent slettede mindst en ægte e-mail.

Underkender udadvendtes arbejde

Introverte vurderede konsekvent udadvendte medarbejdere som mindre produktive og var mindre tilbøjelige til at give dem æren for deres arbejde eller støtte deres mulighed for at avancere, viste to forsøg fra 2014 lavet af forskere på Oregon State University, University of Florida og University of Notre Dame.

"Hvor konsekvent introverte undervurderede udadvendtes arbejde var overraskende," siger Keith Leavitt, der er medforfatter på undersøgelserne.

I den ene undersøgelse blev 178 MBA-studerende placeret i en fire- eller fem-personers projektgruppe, der i et semester skulle samarbejde og midtvejs blev de bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres gruppemedlemmer, gruppearbejdet og deres egen personlighed.

Resultaterne viste, at indadvendte gruppemedlemmer bedømte andre introvertes arbejde højere end de udadvendtes. I modsætning hertil var de udadvendte bedømmelser ikke markant påvirket af de andre gruppemedlemmers personligheder.

 

 

 

  • 1
  • 2

Tags: introvert