Søvnmangel får gift til at bryde ind i hjernen

Søvnløshed får giftstoffer i blodet til at påvirke hjernen og det centrale nervesystem.

I jagten efter svaret på, hvorfor vi sover, viser ny forskning fra det mexicanske Metropolitan Autonomous University (UAM), at kronisk søvn tab kan medføre, at visse neurotoksiske molekyler, som normalt cirkulerer i blodet, kan gennembryde barrieren mellem blodbanerne og hjernevævet.

Undersøgelsen er baseret på dyreforsøg, som viste, at jo længere perioder af søvnløshed, desto mere blev barrieren mellem blod og hjerne nedbrudt.

Når giftmolekylerne kom ind i hjernen, kunne det påvirke neuronernes funktion og endda medføre neuron død. For eksempel kan et middel kaldet mononatriumglutamat, som findes i et bredt udvalg af forarbejdede fødevarer, forårsage neuronal beskadigelse ved overaktivering af visse celler.

Forskergruppe studerede også risikoen for at visse lægemidlers krydser blod-hjerne-barrieren på grund af kronisk søvnmangel. Tidligere undersøgelser har vist, at nogle andengenerations antihistaminer trænger ind i hjernevævet, når dette fænomen opstår, siger undersøgelsens chefforsker professor Beatriz Gómez González.

"Selv om producenterne af antibiotika eller andengenerations antihistaminer forsikrer, at disse ikke påvirker hjernens funktion, er der bevis for, at disse kan have indflydelse på det centrale nervesystem, når der er en stigning i nedbrydningen af blod-hjerne barrieren," siger hun.

Dette fænomen kan medføre uønskede effekter på neuroner, døsighed, adfærdsændringer og endda at neuroner dør.

 

 

 

Tags: søvnproblemer, søvnmangel, giftstoffer