5 tidlige tegn på autisme hos børn
Tror du at dit barn lider af autisme, så er det vigtigt, at sikre en tidlig diagnose, men det kræver at du genkender de tidlige tegn.
"Mange undersøgelser har vist, at en tidlig indgriben er afgørende for de bedste resultater hos børn med autisme," siger Connie Kasari, professor i Human udvikling og psykologi ved Institut for Psykiatri på University of Califrnia i LA.
"Kun med en diagnose kan forældre få den nødvendige hjælp til deres barn."
Der er voksende opmærksomhed på Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) især efter at det amerikanske Centers for Disease Control i 2014 annoncerede, at forekomster af autisme bliver diagnosticeret med større hyppighed. Ifølge CDC har 1 ud af 68 børn i dag en vis form for lidelse; det er en stigning fra 1 ud af 88 i 2012, og 1 ud af 110 i 2010.
En neurologisk lidelse er karakteriseret ved forsinkelser og problemer med social og kommunikativ adfærd. Autisme er en spektrum forstyrrelse, hvor ikke to sager er ens, og dens symptomer og sværhedsgraden varierer fra individ til individ. Umiddelbart skiller en person med ASF sig ikke ud fra alle andre, men deres tilstand kan stille dem over for betydelige følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Symptomerne kan vare et helt liv, men der er indgreb, der hjælper.
Connie Kasari forskning har fokuseret på underpriviligerede grupper med børn, der har særligt sproglige problemer og har udviklet metoder, der fokuserer på at forbedre tidlig social kommunikationsudvikling hos udsatte spædbørn, småbørn og førskolebørn.
For at fjerne noget af mystikken om ASF har Kasari fem spørgsmål, der kan hjælpe forældre og andre til at forstå de tidlige indikatorer ved autisme.
Reagerer barnet på dets navn?
Typisk vil spædbørn reagere på deres eget navn ved at vende deres opmærksomhed mod den person, der sagde det. Men babyer, der senere er diagnosticeret med autisme reagerer ofte ikke på deres navn; kun omkring 20 procent af gangene ser disse babyer på den person, der kaldte på dem. Babyer med autisme reagerer ofte selektivt på lyde. For eksempel kan et autistisk barn, der ikke reagerer på en forælder, reagere pludseligt på at et fjernsyn blive tændt. Forældre mistæner ofte fejlagtigt deres barn for at have dårlig hørelse.
Følger barnet med?
Når et barn er opmærksom på det samme som en anden person kaldes det fælles opmærksomhed. Typisk vil babyer flytte blikket fra folk til objekter og se i retning af, hvor en hånd peger. Småbørn kan også pege på legetøj, en hvalp eller andre genstande og kigge på forældrene, som for at sige, "Se på det!"
Men et barn med autisme ser ofte ikke i den retning, som en person peger på, ejheller kigge frem og tilbage mellem objekter og mennesker. Heller ikke vil barnet vise eller udpege en genstand eller et stykke legetøj til en forælder.
Efterligner barnet andre?
Typisk vil babyer efterligne andre, enten gennem ansigts bevægelser, sjove ansigter, efterligne lyde, eller vinke, klappe eller lignende. Babyer med autisme vil dog langt mindre hyppigt spejle andres ansigts bevægelser eller håndbevægelser og de vil sjældent efterligne andres brug af objekter.
Reagerer barnet følelsesmæssigt på andre?
Babyer er lydhøre over for andre og smiler, når nogen smiler til dem, og begynder at smile eller grine, når man leger med legetøj. Og når et almindeligt barn ser et andet barn græde, kan det selv begynde at græde eller blive berørt. Men et barn med autisme reagerer ikke på andres smil eller en invitation til at lege, og de kan virke ligeglade med andres angst eller gråd. Et barn med autisme reagerer sjældent følelsesmæssigt på andre.
Engagerer barnet sig i rollespil?
Små børn elsker rollespil - at lege at de er mor og far, en hest eller hund, osv. Denne evne til leve sig ind i andre roller udvikler sig i slutningen af det andet år. For eksempel kan et barn foregive at være en mor til en dukke og tørre 'usynlige' tårer væk, børste hår eller lave mad til sin dukke på et legetøjskomfur. Men et barn med autisme kan ikke føle sig forbundet med objekter verhovedet, eller når det leger vil det udelukkende fokusere på ét stykke legetøj af gangen. Det kan også være fanatisk optaget på deres egne hænders bevægelser. Generelt er en evne til rollespil fraværende hos børn med autisme under 2 år.
"Det er vigtigt at bemærke, at punkterne især fokuserer på manglende eller lavt niveau af forskellig adfærd," siger Kasari.
"Fraværet af visse former for adfærd kan være sværere at bemærke end tilstedeværelsen af atypisk adfærd. Men bliver man bekymret over et af ovenstående fem adfærdsproblemer, bør man få undersøgt sit barn for autisme.
Der findes flere målinger, der kan hjælpe med at afgøre, om forældre bør søge yderligere hjælp."