Lider du af depression, kan alt føles håbløst. Men der er måder at komme ovenpå igen. At træne, spise anderledes og endda at gå en tur med hunden kan lette symptomerne og bedre humøret.
Antidepressiv medicin og samtaleterapi er de mest kendte behandlinger for depression, men der findes også andre mere alternative veje til en bedring af symptomerne.
Langt de fleste af os bliver mærkbart gladere når solen skinner, end når det er vinter og mørkt, men der findes mennesker, som bliver rigtig deprimerede over al det lys og andres åbenlyse sommerglæde.