Derfor er ‘op med humøret’ forbudte ord

Uanset de gode intentioner hjælper opmuntringer som ’op med humøret’ eller ’prøv at se lidt lyst på det’ ikke personer, der mangler selvværd eller er deprimerede.

Ny forskning viser nemlig, at netop den slags opmuntring kan gøre det hele meget værre.

Og vi ved det jo godt, der er ikke noget mere irriterende end at få at vide, at man bare skal se lyst på tingene. ’Tag en tudekiks,’ er der også nogle, som siger, hvis de bestemt ikke mener, man har grund til at være ked af det.

Men ’op med humøret’ er næsten det værste man kan sige. For det er jo netop det man ikke kan – få humøret op igen. Og bemærkningen er nyttesløs. Hvis man kunne give humøret et par takker opad, sådan bare fordi nogle sagde, man skulle, så havde man jo nok gjort det.

Især for mennesker, som lider af en regulær depression, er det hårdt at blive konfronteret med den holdning, at de bare skal tage sig sammen og se at blive glade igen.

Et nyt canadisk studie, der er offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology, dokumenterer, det er en dårlig ide at fortælle andre, at de skal se på den lyse side og ’at der aldrig er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget….’. 

Kommentarerne er ofte uvelkomne og ødelæggende, også selv om de er sagt i den bedste mening.

Psykolog Denise Marigold fra University of Waterloo fandt ikke bevis for, at ’postiv nytænkning’ hjælper mennesker med lavt selvværd – de samme mennesker, som rammes hårdest af bemærkninger som ’op med humøret’.

Undersøgelsen, der havde deltagelse af både mennesker med lavt og højt  selvværd, viste, at personer med lavt selvværd ikke havde noget ønske om ’positiv nytænkning’. 

I stedet ønskede de ’negative kommentarer’, som de mente, bestyrkede dem i den følelse, at det var i orden at udtrykke negative følelser.

Vigtig selvkontrol

Dem, der giver støtten, er åbenbart også bedre tilpas med at droppe den positive tilgang. At forsøge at gøre folk i godt humør ved at være positiv, fik også dem til at føle sig frustrerede og til at have det dårligt med sig selv.

Forskerne forklarer deres resultater med teorien om, at nogle mennesker gør meget ud af at bevare selvkontrollen, hvilket betyder, at de også forsøger at holde fast i et bestemt billede af dem selv, også selvom deres selvopfattelse ikke er muntert.

Når omgivelserne giver en person med dårligt selvværd en negativ respons, så accepterer og forstår personen afsenderens negative tanker og viser en forståelse for, hvordan han eller hun i virkeligheden er.

’Positiv tænkning’ har de seneste år været meget moderne. Men det kan altså godt give bagslag, og man bør ifølge forskere være opmærksom på, hvem der bruger tankegangen og hvem, der kan få hjælp af den.

I dette tilfælde, hvor opfordringen kommer fra andre mennesker overfor deprimerede, har det i hvert fald ikke den effekt, som afsenderen ønsker.

Et andet studie fra 2009 fra samme universitet antyder, at billedet også ser sådan ud, når man siger ’op med humøret’ til sig selv. Selvhjælp i form af bekræftelse som f.eks. at sige: ’jeg er et dejligt menneske’ viste sig i dette studie at få mennesker med lavt selvværd til at føle sig endnu dårligere tilpas end hvis de slet ikke forsøgte sig med den slags opmuntringer.

Måske er resultaterne ikke så overraskende. Man kan jo sige, at man skal have en meget forenklet opfattelse af menneskets sind og hjerne, hvis man tror, man ved en enkelt bemærkning kan beordre folk til at få det bedre. 

Også den skjulte kritik, der ligger i at sige til nogen, at de bare skal se at få det gode humør tilbage, skal man heller ikke overse som en faktor, der kan få den deprimerede endnu længere ned i det sorte hul.