Læg puslespil og få en større hjerne

Hvis du hører til typen, der godt kan lide at sidde og nusse med et udfordrende puslespil, så har du måske en både større og skarpere hjerne.

Et studie har set på forbindelsen mellem mental skarphed blandt 50 og 60 årige og det at lægge puslespil, gætte krydsogtværs, spille kort og skak. 

Forskerne fandt, at mennesker som dagligt spillede et eller andet spil - eller f.eks. havde gang i et puslespil - klarede sig bedre i test af hukommelsen og andre mentale funktioner. Og baseret på MRI scanninger fandt de simpelthen også større hjernemasse i de områder, der har med hukommelsen at gøre.

Men forskerne nævner, at der er et uafklaret ’hønen-og-ægget’-spørgsmål. 

”Hvad er årsagen og hvad er effekten,” spørger Stephanie Schultz, der er forsker på University of Wisconsin, Madison, USA.

Dean Hartley, direktør for videnskabelige initiativer inden for den amerikanske Alzheimers Association, siger, at man endnu ikke ved, om krydsogtværs og puslespil kan begrænse udviklingen af demens.

Men han siger, at de nye resultater passer med den øvrige forskning, som påviser, at træning af hjernen forsinker udviklingen af demens hos nogle mennesker.

Ifølge Hartley er det muligt, at spil er mere effektive end f.eks. at læse en god bog. Spil stimulerer ikke bare hjernen men holder også folk socialt aktive, siger han.

Stephanie Schultz siger, at hendes forskningsresultater viser, at især spil er gavnlige. Men hun ved ikke, om det er den kognitive stimulation eller det social aspekt – eller begge dele – der gør det.

Hendes resultater er baseret på 329 voksne, som ikke havde tegn på demens, men som havde en øget risiko for Alzheimers. Tre fjerdedele af forsøgspersonerne havde en dominerende familiedisposition for sygdommen.40 procent havde et gen, som var forbundet med Alzheimers.

Schultz og kollegaerne fandt, at de forsøgspersoner, som sagde, de spillede spil eller kort mindst hver anden dag, klarede sig bedre i tests af hukommelse og andre mentale evner, sammenlignet med dem, der spillede sjældnere.

Schultz sagde, at fremtidig forskning skulle forsøge at vurdere, om visse spil er mere effektive end andre. Han foreslår generelt at spise sundt, få fysisk såvel som mental træning og at tale med lægen om kontrol af hjertekar risici ved højt blodtryk og kolesterol.

Hartley er enig, og mener, at med de eksisterende resultater bør vi tænke på træning for hjernen som en del af en sund livsstil, der måske kan begrænse risikoen for demens senere i livet.