Rumopfattelsen, der blandt er vigtig for evnen til at køre bil, ændrer sig ikke med alderen.

Opmuntrende nyt: En del af hjernen ældes slet ikke

En enkelt del af din hjerne ældes ikke. Ifølge et nyt studie kan en bestemt del af hjernen håndtere informationer lige godt hos ældre som hos unge.

Forskerne sammenlignede evnen til at opfatte rumlighed hos 60 yngre og ældre voksne. At have evnen til at opfatte rum er vigtigt i mange områder af livet, lige fra at kunne gå, køre bil og at samle ting op.

”Vores studie har vist, at ældre og yngre klarede disse visuelle og ikke-visuelle opgaver på samme måde,” siger dr. Joanna Brooks, som ledede eksperimentet på University of Adelaide i Australien.

”Både yngre (i alderen fra 18 til 38 år) og ældre (på 55 til 95 år) havde samme reaktion på de opgaver, der involverede berøring, syn og lyd,” siger Brooks.

”Når vi tænker på at ældres, tænker vi ikke bare på de fysiske aspekter men også på den kognitive og mentale side af sagen, især når det kommer til ting som reaktionstid, hvilket typisk bliver langsommere hos ældre. Men vores forskning viser, at visse dele af vores kognitive system i den højre hjernehalvdel, som opfattelsen af rumlighed er ’indkapslet’ og måske beskyttet mod aldring,” siger Brooks.

Resultaterne udfordrer den normale opfattelse, siger hun. ”Vi skal nu finde en bedre forståelse af, hvordan og hvorfor nogle områder af hjernen tilsyneladende bliver mere påvirket af alderen, end andre, mener hun.

Resultaterne blev præsenteret på en konference i Australien afholdt af Australasian Cognitive Neuroscience Society.

Denne type forskning kan også understøtte forståelse af, hvordan sygdomme som Alzheimers påvirker hjernen.

 

 

 

Tags: hjernen, rumlighed