Uventede gode oplevelser giver mest glæde

Sker der positive ting for os, som vi ikke havde forventet, medfører det den største indsprøjtning af glæde og tilfredshed.

Et nyt studie har sat glæde på matematiske formler og kan fortælle os, at vi måske alligevel skulle gå til den fest, vi ikke gider.

For kender vi ikke alle det, at vi bare ikke orker et eller andet arrangement, som så viser sig faktisk at være rigtig sjovt og hyggeligt? Og kender vi ikke den skønne følelse vi har, når vi går hjem fra sådan en overraskende god oplevelse?

Sådan kan det også være, hvis din veninde har lokket dig med i biografen til en film, du ikke rigtig gider se, eller hvis du f.eks. er hoppet med på en blind date, som du ikke har meget fidus til.

Du gør det. Og du opdager til din egen overraskelse, at det er rigtigt sjovt.

Det har vist sig, at overraskelsen i sig selv har stor betydning for, hvordan vi føler og at vi bliver gladere over noget, der er overraskende godt i modsætning til noget, vi forventer skal være godt.

Studiet, der bygger på nogle matematiske modeller for glæde, er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Et glædes-kick

“Glæde handler ikke bare om, hvor godt du har det generelt, det handler snarere om, om du har det bedre end du forventede,” siger en af forskerne bag studiet, neuroforsker Robb Rutledge fra Max Planck UCL Centre for Computational Psychiatry and Ageing Research. 

Lad os tage et eksempel: Du går på restaurant og får den bedste mad, du nogensinde har fået. Ifølge forskerne vil du blive gladere, hvis du havde forventet et middelmådigt måltid i forhold til, hvis du havde ventet noget rigtig godt mad.

Dette betyder dog ikke, at hvis man bare har lave forventninger, så kan man være sikker på, at man bliver glad. For forskernes model viser nemlig også, at pessimisme fører til utilfredshed i den periode, hvor man venter på, at det går galt – eller netop ikke går galt.

Så hvis du f.eks. planlægger et hyggeligt møde med en ven og samtidig bare går og venter på, at han eller hun vil melde afbud, så frarøver du jo dig selv den tid med glæde, som du kunne have haft. Også selvom du får et glædes-kick, når din ven så alligevel møder op.

På den anden side så er det sådan, at hvis man er helt boblende af forventning, har man jo i hvert fald den glæde.

”Hele dagen har du gået og glædet dig til en god koncertoplevelse, så kan det jo godt være, at du kun bliver lidt gladere under selve koncerten,” siger Rutledge og understreger, at du jo vil have haft den glæde også selvom du bliver skuffet.

Modsætningerne, som forskerne fokuserer på, er mellem at blive glædeligt overrasket og at gå og at være fuld af positive forventninger. Men Rutledge siger, at overraskelsesmomentet batter mest. Hans forskerhold tester mennesker med depression for at undersøger deres følelser ud fra den matematiske model og for at se, om det kan føre til en bedre behandling.  

Og konklusion er, at vi er glade, når vi har et rosenrødt syn på tingene, men vi er også glade, når realiteterne overgår vores forventninger.

Med resultater fra MRI-scanningerne, fandt forskerne ud af, at signaler fra et bestemt område i hjernen kan forudsige, hvor glade mennesker bliver i løbet af et eksperiment. 

Ifølge forskerne er den centrale læring, at glæde afhænger af, hvordan realiteterne matcher forventningerne.

Og hvad kan vi så bruge denne viden til?

Forskerne har allerede dokumenteret, at det er en dårlig taktik at sænke forventningerne. Men studiet viser, hvorfor man måske ikke bliver så glad ved en situation, som man ellers skulle tro. Og det vil på sigt kunne bruges både for almindelige mennesker og i behandling af syge.