Derfor er homoseksuelle fædre fantastiske

Homoseksuelle fædres hjerner ændrer sig mere end heteroseksuelle mænds fordi de tilbringer meget mere tid med deres nyfødte børn.

Især hvis fædrene er de nyfødtes vigtigste omsorgsperson sker der ændringer i den del af hjernen, som hedder amygdala og som styrer evnen til at yde opmærksomhed overfor omgivelserne. Men også andre områder, der giver dem ’moderevner’, ændres.

Med andre ord: Når mænd påtager sig omsorgen for små børn, får de følelser og opmærksomhed på barnet som er magen til dem mødre har.

De nye forskningsresultater peger på, at forældreskab i høj grad sidder i visse områder af hjernen og at disse områder reagerer på forandringer i forældrerollerne. Det siger seniorforsker og leder af studiet Ruth Feldman, der er forsker ved Department of Psychology ved Gonda Brain Science Center på Bar-Ilan University i Israel.

”Graviditet, fødsel og amning påvirker i høj grad mødre til at blive omsorgsfulde og fokuserede på deres børns overlevelse,” siger Feldman.

”Fædre har evnerne til at gøre det ligeså godt som mødrene, men de har brug for den daglige omsorg for at opdyrke de ’moderlige’ områder i hjernen,” siger hun.

For at se forskellen på fædres og mødres hjerner, studerede Ruth Feldman og hendes kollegaer 89 førstegangsforældre mens de var sammen med deres børn.

Studiet inkluderede 20 heteroseksuelle mødre, der var babyens vigtigste omsorgsperson og 21 heteroseksuelle fædre, som var nummer to vigtigste omsorgsperson. For et få et dækkende billede af, hvordan omsorg for et barn påvirker fædres hjerneaktivitet, studerede forskerne også 48 homoseksuelle fædre, der opfostrede deres børn som den vigtigste omsorgsperson i et forhold.

”Det er ikke noget man finder i dyreverdenen, og det er ikke noget vi mennesker har kendt til før for nylig – to engagerede fædre, der opfostrer et barn,” siger Ruth Feldman.

Fædrene tænkte logisk

Denne konstellation fremtvinger, at en mand påtager sig rollen som den vigtigste omsorgsperson.

Forskerne observerede forældrenes opførsel og scannede hjernerne for at se, hvilke områder i hjernen, der aktiveredes, når forsøgspersonerne så videofilm af samvær mellem forældre og børn. 

De fandt klar forskel på hjernerne hos kvinder, der var den primære omsorgsperson overfor et barn og mænd, som påtog sig den støttende rolle.

I mødrenes hjerner vistes mere aktivitet i amygdala og i andre følelsesområder i hjernen end hos fædre – faktisk var aktiviteten i amygdala hele fem gange større end hos de fædre, der ikke var nummer et i deres børns liv.

Ruth Feldman siger, at mødrene bekymrer sig og er meget mere ’tunet’ ind på at yde omsorg på grund af deres graviditet og fødsel. De er naturligt opmærksomme på faresignaler i forbindelse med et lille barn.

På den anden side viste fædrene mere aktivitet i den del af hjernen, som har at gøre med logisk tænkning i forbindelse med sociale kontakter. Og denne funktion er afgørende for f.eks. at kunne aflæse ansigtsudtryk.

”Fædres forældreevner er i meget højere grad styret af forståelse og empatiske evner,” siger Ruth Feldman.

Men når mænd påtager sig den primære omsorgsrolle, som det sker i homoseksuelle forhold, så bliver begge ’forældre’-områderne i hjernen stærkt aktive.

”De har fædrenes kognitive struktur, men amygdala er også sensitiv overfor de oplevelser, som selve omsorgen giver, og kan blive ligeså aktiv som hos mødre,” siger Feldman.

Graden af forbindelsen mellem de to hjerneområder hos alle fædre afhænger af, hvor meget tid de tilbringer med at tage sig af deres børn, hvilket antyder, at fædres hjerner simpelthen vænner sig til en mere aktiv forældrerolle.