Hormon gør dig mere gavmild

Jo mere oxytocin din krop producerer, des mere indstillet er du på at give penge til velgørenhed, men der er en grænse.

Det viser en undersøgelse fra universitetet ved Bonn Hospital, der har opdaget, at viljen til at donere stiger med mængden af ​​det såkaldte krammehormon.

Oxytocin er et hormon, som produceres af hypothalamus i hjernene. Det er kendt som krammehormormones fordi undersøgelser har vist at 30 sekunders kram øger mængden. Det styrker sociale bånd og er særligt højt hos nyforelskede, under sex og under amning.

"Tidligere undersøgelser har fundet beviser for, at det også fremmer generøsitet," siger Professor Dr. med. René Hurlemann, direktør for Institut for Medicinsk Psykologi ved Klinik og Polyklinik for Psykiatri og Psykoterapi.

Sammen med hans kolleger ønskede han dog at undersøge om oxytocin også øger villigheden til at donere til bæredygtige projekter?

Forskerne gennemførte eksperimenter med i alt 172 deltagere, der hver modtog ti euro og selv måtte beslutte, om de ville beholde pengene eller ville donere nogle af dem eller kun en del af dem.

I sceneriet var der to konkrete bistandsprojekter at vælge imellem: Et økologisk projekt for genplantning af regnskov i Congo og et socialt projekt for at forbedre levevilkårene for de indfødte indbyggere i Congo-regionen.

I løbet af forsøget tog forskerne spytprøver for at følge deltagernes oxytocin-niveau.

"Eftersom projekter med miljømæssig bæredygtighed også altid har en social dimension tænkte vi, at oxytocin generelt også øger viljen til at donere til sådanne projekter," fortæller undersøgelsen hovedforfatter Nina Marsh.

Som forventet var deltagere med et højt oxytocin-niveau under forsøget meget mere generøs over for sociale projekter, end deltagere med lavere hormonniveauer. Men det overraskende var, at denne effekt ikke blev set i forbindelse med miljøprojekter. Uanset om oxytocin-niveauet var højt eller lavt ændrede det ikke noget som helst med hensyn til deltagernes lyst til at donere.

I et andet eksperiment gav forskerne krammehormonet til nogle af forsøgspersonerne via en næsespray, mens de resterende testpersoner fik placebo som kontrol.

"Her gentog mønsteret sig: I gennemsnit donerede deltagerne, der havde fået næsespray med oxytocin dobbelt så meget til sociale projekter - 4,50 euro mere i gennemsnit - end deltagere, der havde fået placebo," siger Marsh.

Og deltagerne, der fik oxytocin var endnu mindre villige til at donere til miljøprojektet. Mens deltagerne, der havde fået placebo, donerede i gennemsnit 4.42 euro, donerede deltagerne, der havde fået oxytocin, mere nærige og donerede kun 2,42 euro.

Derefter fik deltagerne udleveret et katalog over forskellige fødevarer og beklædningsgenstande. De kunne enten vælge en konventionelt produceret version eller vælge en bæredygtig variant og angive en pris for varen, som de ville betale.

Der var dog i virkeligehden to versioner af kataloget. I det ene var almindelige varer sat op mod varer, der var fremstillet under gode arbejdsforhold, mens de i det andet katalog var sa op mod varer fremstillet på en miljøvenlig måde, hvor der blev lagt vægt på at bevare den biologiske mangfoldighed.

Deltagerne fik kun ét af de to kataloger. Den gruppe, der fik oxytocin, valgte flere produkter produceret på en socialt bæredygtig måde, end deltagerne, der havde fået næsespray med placebo. De var endda villige til at betale dobbelt så mange penge som for konventionelle produkter.

Det miljømæssigt orienterede katalog fik næsten ingen deltagere til at købe mere miljøvenligt - uanset om deltagerne havde fået et skud ocytocin eller ej.

"Resultaterne viser, at personer med et lave oxytocinniveau har tendens til at støtte miljøprojekters bæredygtighed, eftersom de i gennemsnit donerede næsten halvdelen af ​​deres penge til dette formål," siger Nina Marsh.

"Men under indflydelse af oxytocin sker der et skift i prioriteter, som begunstiger sociale altrusime."

"Hvis der er behov for at støtte miljøprojekter, bør man understrege det sociale budskab ved projektet, så man overbeviser de personer, der har forhøjede oxytocin-niveauer," pointerer professor Hurlemanns.