Sådan undgår du at følelser styrer dine spisevaner
Her er fem dokumenterede måder at stoppe overspisning på, hvis du altså spiser for meget når du er urolig, stresset eller deprimeret.
Vi spiser fordi vi er sultne og helt grundlæggende for at overleve - mad giver energi til kroppen, men vi spiser også af mange andre grunde.
Susan Albers-Bowling, doktor i psykologi ved Cleveland Clinic Family Health Center siger, at mange mennesker spiser for at give næring til deres følelser – både når de er glade og når de er kede af det.
Når dine følelser påvirker, hvornår, hvad og hvor meget du spiser, så kan man kalde det, at du spiser på dine følelser.
Og at spise på sine følelser fører ofte til overspisning. Når du spiser for at tilfredsstille dine følelser og ikke den fysiske sult, så kan det være svært at stoppe med at spise, også selvom maven er fuld.
Mønsteret, der fører til følelsesmæssig spisning, kan begynde når man er meget ung. Velmenende forældre forbinder ofte trøst og lindring med mad, siger Albers-Bowling.
Du husker måske, at din mor gav dig en småkage, hvis du havde slået dit knæ eller at din far belønnede dig med en is, fordi du havde fået en flot karakter i dansk stil.
Når du bliver voksen kan det blive til et mønster, hvor du trøster dig selv og søger lindring ved at spise.
Medierne kan også fremme, at vi spiser på følelserne. Via annoncer lover fabrikanter følelsesmæssige fordele ved at spise deres produkter. F.eks. forbindes chokolade ofte med ord som ’lyksalighed’. Og det får os til at have forventninger om, hvad vi bør føle, når vi spiser chokoladen.
De ting, der kan få os til at spise på følelserne er:
Stress
Det er den mest almindelige årsag til følelsesmæssig overspisning.
”Når vi er stressede, så flyder hormonet cortisol i vores krop, og det giver sukkertrang ligesom vi virkelig kommer til at trænge til fedt- og saltholdig mad,” siger Albers-Bowling.
Kedsomhed
Nogle gange spiser vi bare fordi vi keder os eller fordi vi ikke rigtig har andet at lave. Man kan godt gribe sig selv i at gå ud i køkkenet og åbne køleskabsdøren, bare fordi man ikke ved, hvad man ellers har lyst til.
Vaner
Nogle gange spiser man, når man kommer hjem fra arbejde eller når man har været ude at løbe en tur. Ikke fordi man er sulten, men fordi det er en del af ens vaner. Man tænker ikke engang over det, men spiser bare fordi man plejer at spise på dette tidspunkt.
Sandra Albers-Bowling siger, at det er svært at sige nej til den mad, man oplever som trøst. Vores forventninger bestemmer, hvad vi har lyst til at spise. Og hvis vi er vant til, at vi bliver glade af at spise en chokoladebar, så kan vi næsten ikke lade være.
Hun nævner dog, at det kan lade sig gøre at sætte grænser op for de dårlige vaner. Her er hendes råd:
Spis mindful
Hvis du spiser langsomt og koncentrerer dig om hver en bid, hver en duft ved maden, og hvis du omhyggeligt ser på, hvad det er for noget mad, du putter i munden, så er du en mindful spiser. Du skal med andre ord være mentalt til stede, når du spiser.
Tag kontrol
Du kan få kontrol over dine spisevaner ved at træne. Tag nogle bidder og sig så ’stop’ til dig selv. Når du tager en drink, så sig også ’stop’ når du har drukket halvdelen. På den måde kan du træne dine impulser, og det vil hjælpe dig til at holde op med at spise af de forkerte årsager.
Brug den ’forkerte’ hånd
Et studie i 2011 foretaget på University of Southern California dokumenterede, at denne praktiske strategi – at bruge venstre hånd, hvis man er højrehåndet - kan begrænse den mængde mad, man spiser. Dette begrænser de helt automatiske fra hånd-til-mund bevægelser og lægger op til, at man tænker mere over hver bid.
Køl din trang ned
Dagdrømme om smag af bestemt mad, som f.eks. et stykke chokolade, gør trangen værre. Det får hjernen til at tage forskud på smagen i en sådan grad, at det næsten kan få dig til at savle. Så det gælder om at styre tankerne uden om de madvarer man drømmer om. F.eks. kan man forestille sig, at flødeskum er barberskum. Det får lynhurtigt trangen til at fordufte, siger Albers-Bowling.
Træk vejret dybt
Det lyder næsten for enkelt, men ved at give hjernen ekstra ilt, hjælper du den med at tænke klarere og at træffe nogle bedre madvalg. Især hvis du er stresset. Du vil spise sundere, hvis du ikke lader dine følelser få magten. Og når du spiser, så har du opmærksomheden på hvad du spiser.
Tags: depression, mad, stress, overspisning