Skizofreni starter måske i livmoderen

Omkring en procent af befolkningen rammes af skizofreni, men hvorfor er stadig lidt af en gåde. Nu tyder ny forskning på at sygdommen allerede starter i livmoderen.

Forskere fra Salk Institute i Californien har nemlig påvist, at neuroner fra hudceller hos patienter med skizofreni opfører sig mærkeligt i de tidlige stadier af udviklingen, hvilket støtter teorien om, at skizofreni begynder i livmoderen.

Forskerne har fået offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Molecular Psychiatry og siger, at deres resultater kan give et fingerpeg om , hvordan man kan opdage og behandle sygdommen tidligt.

Skizofreni er en kronisk, alvorlig psykisk lidelse præget af lidelser i tankeprocesserne, opfattelser og følelser. Nogle symptomer omfatter vrangforestillinger, hallucinationer, manglende lyst til at indgå i sociale relationer og forvirrede følelser.

Ifølge undersøgelsens forfattere er de finansielle og følelsesmæssige omkostninger af sygdommen ganske høj. Alene i 2002 brugte amerikanerne omkring 63 milliarder dollars til behandling og håndtering af tilstanden og ca. 10 procent af skizofrene begår selvmord.

I tidligere undersøgelser har forskerne kun været i stand til at studere skizofreni i hjernen hos afdøde patienter, hvor det har været vanskeligt at identificere oprindelsen til sygdommen, da såvel alder, stress, medicin som stofmisbrug kan ændre eller beskadige patienternes hjerner.

"Denne undersøgelse havde til formål at undersøge de tidligste påviselige ændringer i hjernen, der fører til skizofreni. Vi blev overrasket over, hvor tidligt i udviklingsprocessen defekter i de neural funktioner kunne påvises," siger Prof. Fred H. Gage, der er professor i genetik ved Salk.

Ved at bruge stamcelleteknologi var forskerne i stand til at studere skizofreni på en ny måde; de tog hudceller fra patienter og fik cellerne til at vende tilbage til en tidligere stamcelleform og udvikle sig til neurale stamceller, der er tidlige stadier af neuroner.

Holdet forklarer, at neurale stamceller ligner celler i et fosters hjerne. I alt skabte forskerne neurale stamceller fra fire patienter med skizofreni og seks raske personer.

Dernæst undersøgte de, hvor langt cellerne flyttede sig og interagerede med specifikke overflader og vurderede så cellestress ved at kigge på mitokondrierne - de bittesmå organeller, der genererer celleenergi.

Samlet set observerede holdet, at neurale stamceller fra mennesker med skizofreni afveg væsentligt fra mennesker uden sygdommen. I detaljer udviste celler fra patienter med skizofreni underlig aktivitet hos to klasser af proteiner, som er involveret i forksellige hjernecentres kommunikation og oxidativt stress.

Dertil kommer, at celler fra mennesker med skizofreni havde afvigende bevægelsesmønstre, som kan resultere i dårligere forbindelser i hjernen, og øgede niveauer af oxidativ stress, hvilket kan resultere i celledød.

Overraskede

Forskerne blev overraskede over at neuronerne forblev i et så tidligt udviklingsstadie.

"Vi indså, at de ikke var modne neuroner, men ikke ældre end neuroner i første trimester af fosterudviklingen. Så vi studerede ikke skizofreni, men de ting, der går galt lang tid før patienterne rent faktisk bliver syge," siger Kristen Brennand, der er hovedforfatter og adjunkt ved Icahn School of Medicine på Mount Sinai.

Hun siger, at resultatet ligger i tråd med en populær teori om, at hændelser under graviditeten kan føre til skizofreni, selvom det ikke ses før den tidlige voksenalder.

Andre undersøgelser har antydet, at mødre, der oplever ekstrem stress, infektioner eller underernæring under graviditeten har en højere risiko for at få børn med skizofreni iboende, men årsagen til dette er ukendt.

Undersøgelse åbner op for at man kan skabe diagnostiske tests for skizofreni på et tidligt stadium, mener forskerne.

Da de studerede effekten af ​​antipsykotisk medicin - som clozapin og loxapin - konstaterede de, at stofferne ikke forbedrer bevægelsesmønstrene hos de neurale stamceller, og at loxapin faktisk forværrede dem.

"Lægemidler, der behandler symptomerne er muligvis ikke til nogen hjælp i forsøget på at forebygge sygdommen," siger Brennand, der erkender at forsøgets størrelse ikke giver basis for nogen definitive konklusioner, men siger at de nu vil inddrage flere patienter i større forsøg for at underbygge resultaterne.