Hver femte af os er et supermenneske

Hver femte menneske har et gen, der ikke bare betyder at de lever længere, men også at de har en seks point højere IQ-score.

Deres indlæringsevne og hukommelse er også bedre end de fleste menneskers.

Det viser en helt ny undersøgelse fra University of California i San Francisco, hvor forskere har studeret en gen-variant kaldet KL-VS, som de mener giver håb om at kunne bruge i behandlingen af aldersrelaterede sygdomme som Alzheimers.

Forskerne konstaterede, at mennesker, der bærer en enkelt kopi af KL-VS varianten af Klotho-genet klarer sig bedre i en bred vifte af kognitive tests. 

Klotho-genet blev opdaget i 1997 og er opkaldt efter en skæbnegudinde, som spinder livets tråd i græsk mytologi. Folk, der har en kopi af en variant, eller form af Klotho genet, kaldet KL-VS, har en tendens til at leve længere og har lavere chancer for at få et slagtilfælde, mens folk, der har to kopier kan leve kortere og har en højere risiko for slagtilfælde.

Da forskerne i den nye undersøgelse testede effekterne hos mus, konstaterede de at genvarianten KL-VS styrkede forbindelser mellem neuroner, der gør læring mulig - kendt som synaptisk plasticitet - ved at øge virkningen af ​​en celle receptor, der er afgørende for at danne erindringer.

Forskenes undersøgelse er den første, der påviser en sammenhæng mellem KL-VS varianten og bedre kognition hos mennesker gennem både genetiske, elektrofysiologiske og biokemiske test samt adfærdsmæssige eksperimenter med mus.

Den højere IQ på seks point er en beregning, da de kognitive tests ikke kan måle generel intelligens direkte. Men hvis det er korrekt, kan variationen i KL-genet stå for 3 procent af forskellen i folks IQ. Til sammenligning har tidligere gen-variationer vist sig kun at tegne sig for en halv procent af forskellen i folks IQ. Hvis dette resultat bliver bekræftet, vil KL- VS være den vigtigste genetiske årsag til forskel i intelligens, der er opdaget indtil nu.

Forskerne testede sammenhængen mellem gen-varianten og aldersrelateret menneskelig kognition i tre separate undersøgelser med mere end 700 mennesker uden demens i alderen mellem 52 og 85 år. Sammenlagt tog det omkring tre år at gennemføre arbejdet.

Nyt og anderledes

"Baseret på kendt viden om Klotho forventede vi, at varianten ville påvirke hjernen ved at ændre aldringsprocessen," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Lennart Mucke, som leder den neurologiske forskning på Gladstone Instituttet og er professor i neurologi og neurovidenskab ved UCSF. 

"Men det var ikke det vi fandt og det sagde os at vi var på sporet af noget nyt og anderledes."

I et forsøg med mus, som blev manipuleret til at producere mere af muse-versionen af ​​Klotho, opdagede de, at disse mus lærte bedre i alle faser af livet. I labyrinter var de mere tilbøjelige til at prøve forskellige ruter, en indikation af, at de havde bedre arbejdshukommelse. Og i en test af rumlig indlæring og hukommelse klarede de sig dobbelt så godt som almindelige mus.

Forskerne analyserede derefter musenes hjernevæv og fandt, at de havde dobbelt så mange GluN2B undergrupper af synaptiske forbindelser. GluN2B er en del af N-methyl-D-aspartat receptor - forkortet NMDAR - som er en vigtig receptor for synaptisk plasticitet.

Forskerne opdagede flere GluN2B-holdige receptorer i hippocampus og den frontale cortex, der er hjerneregioner, som understøtter de kognitive funktioner. Det viste sig da forskerne gav de Klotho-forstærkede mus et stof, der blokerede ​​disse receptorer og de derfor mistede deres kognitive fordele.

Opdagelsen er et stort skridt for forståelsen af hvordan gener forbedrer kognitive evner og kan åbne en ny måde at behandle sygdomme som Alzheimers. 

Forskere har længe haft mistanke om , at nogle mennesker kan være beskyttet mod sygdommen på grund af deres større kognitive kapacitet eller reserve. 

Eftersom forhøjede niveauer af Klotho-proteinet synes at forbedre kognition igennem hele livet, kan en øgning af Klotho-niveauet opbygge en kognitiv reserve som et bolværk mod Alzheimers.

"Efterhånden som verdens befolkning bliver ældre er kognitive problemer vores største biomedicinske udfordring," siger dr. Dena Dubal, der er assisterende professor i neurologi på UCSF og hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i Cell Reports.

"Hvis vi kan finde ud af, hvordan man kan styrke hjernens funktion, ville det have en enorm indflydelse på folks liv."