Mobning rammer stadig 40 år senere

De negative sociale, fysiske og psykiske virkninger af mobning i barndommen er stadig tydelige næsten 40 år senere.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har fået oplysninger fra forældre til 7.771 børn, der blev født i England og Skotland i en bestemt uge i 1958. Forældrene blev spurgt om deres børn blev mobbet i barndommen og i givet fald hvor ofte.

Derefter har de undersøgt om de nu voksne børns sociale, fysiske og sundhedstilstand var præget af mobningen i barndommen.

Undersøgelsen fra Kings College London er den første, der har set på konsekvenserne af mobning ud over den tidlige voksenalder og er offentliggjort i American Journal of Psychiatry.

Resultaterne kommer fra det britiske National Child Development Study, hvor forældre gav oplysninger om deres barns udsættelse for mobning, da de var i 7 og 11 års alderen. Børnene blev derefter fulgt indtil de blev 50 år.

"Vores undersøgelse viser, at virkningerne af mobning stadig er synlige næsten fire årtier. Virkningen af ​​mobning er vedvarende og rammer både helbredet og har sociale og økonomiske konsekvenser langt ind i voksenalderen," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Ryu Takizawa fra Institute of Psychiatry ved King 's College London.

Lidt over en fjerdedel - 28 procent - af børnene i undersøgelsen var blevet mobbet lejlighedsvis og 15 procent var ofte blevet mobbet - svarende til situationen i Storbritannien i dag.

Personer, der er blevet mobbet i barndommen var mere tilbøjelige til at have dårligere fysisk og psykisk helbred og kognitive evner som 50 årige. Personer, der ofte blev mobbet i barndommen, havde desuden en øget risiko for depression, angst og selvmordstanker.

Dårligere stillet

De var også mere tilbøjelige til at have et lavere uddannelsesniveau og mænd, der var blevet mobbet, var mere tilbøjelige til at være arbejdsløse og tjener mindre. Sociale relationer og trivsel blev også påvirket af barndommens mobning.

Desuden levede de i flere tilfælde alene og manglede social støtte og var mere tilbøjelige til at rapportere lavere livskvalitet og tilfredshed med tilværelsen.

Undersøgelsens anden forfatter professor Louise Arseneault fra Institute of Psychiatry tilføjer: 

"Vi er nødt til at bevæge os væk fra den opfattelse, at mobning blot hører med til at vokse op. Lærere, forældre og de politiske beslutningstagere bør være opmærksomme på, at det der sker i skolegården, kan have langsigtede konsekvenser for børn. Programmer til at stoppe mobning er ekstremt vigtigt, men vi er også nødt til at fokusere vores indsats på tidlig indgriben for at forhindre at børnene bliver påvirket både i ungdomsårene og voksenlivet."

Mobning er kendetegnet ved gentagne sårende handlinger af børn i samme alder, hvor ofret har svært ved at forsvare sig selv. 

Undersøgelsen viste at de skadelige langitdsvirkninger af mobning ikke var påvirket af faktorer som IQ, følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, forældres socioøkonomiske status eller at forældrenes var fraværende.

"40 år er lang tid , så der vil uden tvivl være yderligere erfaringer i løbet af disse unge menneskers liv, som enten kan beskytte dem mod virkningerne af mobning eller gøre tingene værre. Vores næste skridt er at undersøge, hvad disse er," tilføjer professor Arseneault.