Håb om langsigtet forebyggelse af migræne
To nye undersøgelser giver håb for folk med migræne om at kunne forebygge anfald.
Undersøgelserne er de første, der afprøver monoklonale antistoffer til forebyggelse af migræne, og begge er rettet mod et relativt nyt mål i forebyggelsen af migræne, calcitonin-gen-relateret peptid forkortet CGRP.
CGRP er blevet anset for at være vigtig for migræne, men der er aldrig blevet udviklet lægemidler til specifikt at påvirke proteinet.
Begge undersøgelserne er fase II studier, så der mangler stadig større undersøgelser for at få bekræftet resultaterne. Begge undersøgelser har dr. David Dodick fra Mayo Clinic Arizona i Phoenix og medlem af American Academy of Neurology som hovedforfatter.
Den mest lovende undersøgelse omfattede 163 mennesker, der havde migræne fra fem til 14 dage per måned. De fik enten placebo eller en enkelt intravenøs dosis af et stof kaldet ALD403 og blev derefter fulgt i 24 uger. Dem, der modtog stoffet havde i gennemsnit 5,6 færre dage med migræne per måned - svarende til en 66 procent nedgang. Placebogruppen havde også færre dage med migræne, ja, faktisk faldt antallet af dage med migræne i gennemsnit med 4,6 dage per måned (53 procents nedgang).
Men 16 procent af dem, der fik stoffet havde ingen migrænedage efter 12 uger, mens ingen af dem, der fik placebo var fri for migræne på dette tidspunkt.
Og tilsyneladende var der ingen bivirkninger ved stoffet.
Ny æra
"Disse resultater kan potentielt udgøre en ny æra i forebyggende behandling mod migræne," siger dr. Peter Goadsby fra University of California i San Francisco og medforfatter på begge undersøgelser.
"Migræne er stadig dårligt behandlet og der er få effektive og veltolererede godkendte behandlinger, der forhindrer angreb," siger David Dodick.
"Der er et enormt behandlingsbehov for migræne, som er den tredje mest almindelige og syvende mest invaliderende medicinske lidelse i verden."
I det andet studie deltog 217 mennesker, der havde migræne fire til 14 dage per måned. De fik hver anden uge injektioner af enten placebo eller et stof kaldet LY2951742 i 12 uger.
Dem, der modtog stoffet havde i gennemsnit 4,2 færre migræne-dage per måned efter 12 uger svarende til en 63 procent mindskelse, mens dem, der fik placebo, havde 3 færre migræne dage per måned , eller en 42- procent mindskelse.
Tilgengæld medførte stoffet flere bivirkninger - bl.a. smerte på injektionsstedet, øvre luftvejsinfektioner og mavesmerter, men samlet set blev lægemidlet anset for at være sikker og veltolereret.
"Vi er forsigtigt optimistiske om, at en ny æra, hvor vi kan forebygge mekanismen bag migræne, er begyndt," siger Dodick.