Mindfulness sætter fut i gen-aktivitet

Bare otte timers meditation viser sig i en ny undersøgelse at kunne påvirke dine gener måleligt.

Mange tidligere forsøg har vist at mindfulness meditation kan få folk til at føle færre smerter, mindre stress og man har også kunnet konstatere lavere blodtryk.

Men hvordan meditationen rent faktisk påvirker kroppen fysisk har der ikke været mange undersøgelser af.

Men forskere fra USA, Frankrig og Spanien har nu gennem test fundet frem til nogle af de virkningsmekanismer, der formentlig er årsag til de helbredsgavnlige effekter, som folk føler efter meditation.

Forskerne bad to grupper om at dyrke mindfulness intensivt i en dag. Den ene gruppe var i for vejen trænede mindfulness-eksperter, mens den anden gruppe var utrænede i teknikkerne.

Efter otte timers mindfulness viste der sig en række genetiske og molekylære forskelle - bl.a. reducerede niveauer af pro-inflammatoriske gener, der svarede til en hurtigere fysisk genopretning efter stress.

"Efter vor bedste skøn er dette den første undersøgelse, der viser hurtige ændringer i genaktiviteten, der er forbundet med mindfulness," siger undersøgelse forfatter Richard J. Davidson, der er professor i psykologi og psykiatri samt grundlægger af Center for Investigating Healthy Minds ved University of Wisconsin-Madison.

"Mest interessant er det, at vi konstaterede ændringer i nogle af de gener, der er mål for anti-inflammatoriske og smertestillende medicin," siger Perla Kaliman, hovedforfatter til en artikel, der er offentliggjort i tidsskriftet Psychoneuroendocrinology og forsker ved Institut for Biomedical Research i Barcelona, ​​Spanien, hvor de molekylære analyser blev udført.

Mindfulness-baserede øvelser har vist sig at have gavnlig effekt på inflammatoriske lidelser i tidligere kliniske studier og er godkendt af American Heart Association som en forebyggende behandling. De nye resultater giver en mulig biologisk mekanisme for terapeutiske virkninger.

Resultaterne viser en nedregulering af gener, der er impliceret i inflammation. De berørte gener omfatter de pro-inflammatoriske gener RIPK2 og COX2 samt flere histondeacetylase (HDAC) gener, der påvirker andre geners aktivitet kemisk.

Højere cortisol-niveau

Nedreguleringen resulterede tilsyneladende i et hurtigere cortisol opsving ved en social stresstest, hvor deltagerne skulle holde en improviseret tale og løse opgaver, der kræver mentale beregninger foretaget foran et publikum og videokamera.

Oprindeligt var der ingen forskel i de testede gener mellem de to grupper af mennesker ved starten af undersøgelsen. De observerede effekter sås kun hos de trænede mediterende efter mindfulness øvelserne. Desuden viste flere andre DNA-modificerende gener ingen forskelle mellem grupperne, hvilket tyder på, at mindfulness specifikt påvirker visse gener og molekyler.

Det er dog vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke var designet til at skelne eventuelle virkninger af mangeårig meditation fra en enkelt dags øvelser.

Det vigtigste resultat af testen er, at mindfulness er en miljøfaktor, der kan påvirke generne.

Tidligere studier af både dyr og mennesker har vist at miljøfaktorer som stress, kost, eller motion kan påvirke generne på få timer.

"Vore gener er ret dynamiske i deres aktivitet og disse resultater tyder på, at ro i vores sind rent faktisk kan have en potentiel indflydelse på deres aktivitet," siger Davidson.

"Reguleringen af ​​HDAC og inflammation kan vise sig at være vejen til at bruge mindfulness i behandling af kroniske inflammatoriske tilstande," siger Kaliman.