9 tegn på at du lider af OCD
At være besat af tanker og bekymringer om små ting kan være en stor helbredsrisiko. Få her en ide om du bare har nogle skæve tanker eller om du rent faktisk lider af OCD.
Vi har alle vores små pletter, hvor vi tænker eller gør ting på en bestemt måde, men direkte besættelse kan være en indikator af en egentligt angsttilstand, som kaldes OCD (obsessive compulsive disorder).
Vi har også alle vores egne måder at gøre tingene på, og nogle gange er vi ret stædige med hensyn til at gøre tingene på bestemte måder. En lille uro og angst kan også være helt normalt, endda ret meget uro regnes også af forskerne for at være inden for normalområdet.
Men selv normal uro og angst kan være invaliderende. Og kun at ville gøre tingene lige netop på den helt rigtige måde sammen med angsten for at noget uventet og ubehageligt vil ske, er ikke en almindelig særhed. Der er tale om uro og angst, som bør behandles.
“Når jeg hører, at nogen føler sig urolige og angste, så siger jeg ikke straks, at det er en behandlingskrævende tilstand. For at det skal være det, må jeg høre dokumentation for at det er forbundet med et signifikant handicap/psykisk begrænsning,” siger Charles Goodstein, doktor og klinisk professor i psykatri ved New York University Langone Medical Center.
Han noterer sig, at mens der er en række forskellige angstlidelser, herunder OCD, findes der sjældent en klart optrukken linje mellem dem.
”De repræsenterer ikke forskellige lidelser men bare forskellige varianter af en bestemt lidelse, som ofte findes i kombination med hinanden. Grundlaget i dem alle er den manglende evne til at klare den del af at være menneske, der handler om angst,” siger Goodstein.
Symptomerne
Symptomer på OCD opstår oftest før de 30 år. De indbefatter besættende tanker og tvangsprægede handlinger som ekstreme rutiner og ting man ’skal’ gøre for at undgå ulykker.
Symptomerne kan være:
- At man tænker på ens egne tanker og handlinger vil gøre skade på en selv eller andre
- Et ekstremt behov for at have en bestemt orden på tingene
- En stor optagethed af bakterier og sygdomme
- At man gennemgår ting gang på gang i hovedet
- At man gør det samme om og om igen
- Et konstant behov for at røre eller flytte rundt på bestemte ting
- Tvangspræget behov for at vaske hænder eller at gøre rent
- Tvangspræget behov for at tjekke ting som alarmer, låste døre eller lukkede it-gadgets (det kan være op til hundrede gange om dagen)
- Manglende evne til at kunne smide ting væk
Årsagerne
Forskerne har ikke helt klarlagt årsagerne til OCD. Der kan være en forbindelse til lidelsen Tourette Syndrom, fordi op til 20 procent af dem der har OCD også lider af tics, som er en typisk Tourette-lidelse. Sygdommen er ofte forbundet med spiseforstyrrelse og andre angstlidelser, og desuden vil en familiehistorik med OCD øge risikoen. OCD kan også skyldes en abnormalitet i hjernen eller opstå som er resultat af skader eller sygdom i hjernen.
Diagnose og behandling
En psykologisk og psykiatrisk undersøgelse kan udelukke andre psykiske og mentale sygdomme og hjælpe med at finde frem til diagnosen OCD.
Behandlingen begynder ofte med antidepressiv medicin, de såkaldte SSRI-præparater. Andre typer af antidepressiva kan udskrives af lægen, men deres bivirkninger kan være ubehagelige. Dertil kan adfærdsterapi og psykoterapi hjælp patienter med at håndtere sygdommen.
Har du OCD kan de påvirke dit arbejde, dit parforhold og hele tilværelsen, fordi tvangstanker og –adfærd begynder at dominere dig og dit liv. Du må erkende, at dine tanker og din adfærd er ekstrem, og du må lære, hvornår du kan stoppe tankerne. Det kan opnås ved hjælp af den rette behandling.
Tags: angst, OCD, tvangstanker, uro, besættelse